Om Radioflyveklubben, Frederikssund.
Radioflyveklubben, Frederikssund (i daglig tale RFK, Frederikssund) er startet omkring 1968 af en gruppe radioamatører,
der også interesserede sig for modelflyvning.
I klubben flyver vi med radiostyrede modelfly af mange slags:
Svævefly, elektrofly, skalamodeller, helikoptere, multirotor ("droner") og meget mere.
Vi hjælper gerne begyndere med at lære at flyve.
Kontakt en af klubbens instruktører eller kom på pladsen.
I sommerperioden er der størst chance for at møde nogen på pladsen i Gerlev lørdag og
søndag eftermiddag og onsdag aften.
Om vinteren flyves der mindre, primært i weekenden. Desuden flyves der indendørs i Jægersprishallen.
(Se tiderne under Arrangementer).
For at flyve i RFK Frederikssund skal man også være medlem af vores landsorganisation
Modelflyvning Danmark.
Gennem medlemskab er man bl.a ansvarsforsikret og man modtager bladet Modelflyvenyt 6 gange årligt.
Vi flyver fra vores flyvepladser i Gerlev og Slangerup. Desuden flyves der søflyvning med elektromodeller fra
Lynge Grusgrav en gang om ugen fra maj til oktober.
I Slangerup har vi også en droneafdeling. Se mere under "Plads-Slangerup".
Flyvepladserne må kun benyttes af klubbens medlemmer. Gæsteflyvning kan aftales med et bestyrelsesmedlem
eller en instruktør.
Gyldig forsikringsdækning enten gennem medlemskab af Modelflyvning Danmark, eller andet for udenlandske
gæster, er en forudsætning for at flyve.
Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du kontakte bestyrelsen eller kigge ud på pladsen en dag i flyvetiden.
Kontakt bestyrelsen her.
Kontakt venligst kassereren for indmeldelse. Husk at du også skal være medlem af Modelflyvning Danmark.
Det årlige kontingent er p.t. 900,- kr. (Medlemmer under 18 år samt passive medlemmer
betaler ½ kontingent).
Kontingent udelukkende for droneafdelingen: 250 kr.
Minivejledning til brug af klubbens forum findes nederst på denne side.
.
Billeder fra et af vores opvisningsstævner i Slangerup. |
|
|
|
Brug af Radioflyveklubbens forum. (For medlemmer)
Der er forskellige fora og underfora og emner, hvor man deltage i debatten og se nyheder. Man kan vælge at få en mail når der sker noget i forum. På den måde kan man hurtigt blive opdateret på hvad der sker i klubben. For at få mail om de ting der interesserer en, eller man kan vælge at følge med i alt, skal man selv lave nogle grundindstillinger.
Det kræver at man logger på siden for at kunne se og lave sine opsætninger.
Klik på Forum
Klik på Dit kontrolpanel i venstre side under flyet
Klik på Abonnementer
Så kommer man til Fora som du abonnerer på hvor man kan se hvad man allerede er tilmeldt
Gå helt ned i bunden til Fora som du kan abonnere på
Gå ind i listen Vælg forum (med pilen til højre for Vælg forum)
Her kan man vælge Alle fora eller det enkelte forum man vil abonnere på.
Afslut med at klikke på Tilmeld abonnement
Nu vil der være en liste over de fora du har valgt at følge. Når der sker noget her vil du automatisk få tilsendt en mail, hvis du er registreret med en mailadresse. Næste gang du logger på vil du kunne se den nye abonnementsliste.
Man kan afmelde/fravælge et abonnement ved at sætte flueben udfor det forum man vil afmelde og klikke på Afmeld abonnement
Arrangementskalenderen.
På forsiden klikkes på Klubben og derefter på Arrangementer.
Her kan du følge med i hvilke arrangementer der er planlagt. Så kan du se hvad du vil deltage i eller om der foregår noget på pladsen som gør at du ikke kan flyve den pågældende dag, fordi der foregår noget andet.
Dine egne oplysninger på hjemmesiden.
Gå ind i Din menu
Og derefter Dine data
Her kan du oplyse om telefonnummer, mailadresse, lægge et billede ind på siden og ændre brugernavn og kodeord.
Hvis der er flueben i autologin skal man ikke logge ind hver gang man starter Radioflyveklubbens side. Man kan selv sætte/fjerne fluebenet.
Brugernavn og kodeord.
Hvis du ikke har brugernavn og kodeord til siden kan du få det ved at henvende dig til et bestyrelsesmedlem, der så kan oprette det